Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

FÆLLESSANG fra den nye Højskolesangbog v. Mette Sanggaard

APR
24

FÆLLESSANG fra den nye Højskolesangbog v. Mette Sanggaard


Dato Søndag d. 24. april 2022, kl. 16:00
Sted Vejlby Sognegård, Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov
Pris
Fri entré
FÆLLESSANG fra den nye Højskolesangbog v. Mette Sanggaard

I november 2020 udkom den 19. udgave af Højskolesangbogen. Vejlby menighedsråd har naturligvis for længst indkøbt et sæt, som allerede er blevet flittigt brugt i forbindelse med forskellige arrangementer i sognegården. Ikke desto mindre er det oplagt at give sangbogen en behørig og mere grundig introduktion. Til det formål har vi inviteret Mette Sanggaard, der sad med i Højskolesangbogsudvalget og som derved har været med til at udvælge de sange der er kommet med. Vi skal høre om de overvejelser der ligger bag, og vi skal selvfølgelig synge fra bogen - ikke mindst nogle af de mange nytilkomne sange.

Mette Sanggaard er uddannet cand.mag. i filosofi samt Æstetik & kultur fra Aarhus Universitet. Endvidere studier på Université de Rennes i Frankrig. Fra 2014-14 var hun lærer på Ågård Efterskole - skolen hvor alle timer starter med en sang fra Højskolesangbogen. 2014 blev hun forstander for Midtfyns Efterskole og Sdr. Nærå Friskole & Børnehus og skiftede i 2017 til Ollerup Efterskole - Sang & Musik, hvor hun i dag er forstander. Hun har også oversat franske filosofibørnebøger til dansk.

Fri entré