Den stille uge

Den stille uge

Den stille uge

# Påskemusik

Den stille uge

Vejlby Kirke præsenterer i denne uge kirkemusikalske mesterværker komponeret specielt til påskens helligdage. For at opnå den bedste lydoplevelse og andagt, anbefaler vi, at du finder et uforstyrret sted i hjemmet og bruger headset/hovedtelefoner til din mobil/ipad. Udvalget er foretaget af kirkens organist, Claus Borch i samarbejde med sognepræst Kåre Egholm.


"DEN STILLE UGE"


Francis Poulenc: Quatre Motets pour un Temps de Pénitence
Den franske komponist Francis Poulenc (1899-1963) skrev i slutningen af 1930'erne disse fire motetter - dvs. kormusik med bibelcitater - 'til en bodstid'. Motetterne føjer sig til en århundredgammel tradition for musik specielt beregnet til Den stille uge, baseret på tekster fra Salmernes Bog, fra Jeremias' Bog/Klagesangene og fra Lidelseshistorien: 'Tristis est anima mea - 'Min sjæl er fortvivlet til døden' (Getsemane); Tenebrae factae sunt - 'og der faldt mørke over hele jorden' (Golgata).



Bonusinfo
 

Påskeugen, dvs. dagene fra palmesøndag til og med påskedag, kaldes også for ”Den stille uge”. Navnet skyldes oprindeligt, at alle forlystelser i den uge blev forbudt under kejser Konstantin (312-337). På en højest uventet måde er det konstantinske forbud vendt tilbage – nu blot med coronavirus og smittefare som begrundelse. Men derfor kan man jo godt - også selv om man skulle have andre ærinder på genbrugsstationen eller i havecentret - tænke over dagenes oprindelige formål: nemlig stilfærdigt at erindre frelserens lidelse og død på korset.
Forslag til aftensmad den stille uge: Nidkålssuppe/skærtorsdagssøbe (til Skærtorsdag), rugmelsgrød eller blot lidt salt til børnene (langfredag), skidne æg (påskelørdag) og endelig lam med stærk påskebryg (påskedag).


Flere forslag

Tenebrae (latin: ’mørke’), ’Klagesangene’ 

Pedro Ruimonte (1565-1627): Lamentationes
www.youtube.com/watch?v=7bHXaF...

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Vejlby Kirke har siden middelalderen været rammen om menighedens gudstjenesteliv‚ som det folder sig ud i forkyndelse‚ bekendelse og lovsang. Her taler vi jævnt om det høje – for menneskelivets skyld. Her værner vi om traditionen som den bedste ramme for evangeliets nyskabende magt.