Skærtorsdag

Skærtorsdag

Skærtorsdag

# Påskemusik

Skærtorsdag

Vejlby Kirke præsenterer i denne uge kirkemusikalske mesterværker komponeret specielt til påskens helligdage. For at opnå den bedste lydoplevelse og andagtsfornemmelse, anbefaler vi, at du finder et uforstyrret sted i hjemmet og bruger headset/hovedtelefoner til din mobil/ipad. Udvalget er foretaget af kirkens organist, Claus Borch i samarbejde med sognepræst Kåre Egholm.


Thomas Ashwell: Agnus Dei


Utallige komponister har i tidens løb sat musik til ordene fra den oldkirkelige nadverhymne 'Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, miserere nobis' (latin: Guds Lam, du som bar al verdens synder, forbarme dig over os). Til denne skærtorsdag er valget faldet på en komposition af engelske Thomas Ashwell (c.1478-1527?). En musik der er et halvt årtusinde gammel og dog kommer os i møde lyslevende og nærværende, ikke mindst takket være sangernes dristige fortolkning på denne indspilning.


Dagens salme
 

Tør end nogen ihukomme (DDS 348), N.F.S. Grundtvig 1825.
For en moderne menighed er dette måske ikke den mest tilgængelige af Grundtvigs mange salmer. Til gengæld er den dyb og rig på billeder, og den, der med jævne mellerum vender tilbage til salmen, vil let kunne glæde sig over nye indsigter. For der er tale om en nøgletekst i Grundtvigs kirkelige digtning. Først og fremmest er det en kreativ og aktualiserende omskrivning af den gammeltestamentlige klagesamle 137. I det bibelske forlag udtrykkes sorgen over det det ødelagte tempel i Jerusalem. Men i Grundtvigs pen bliver det til en salme om genopbygningen af den danske kirke på de ruiner, rationalismens fornuftsdyrkelse har efterladt. Henvisningerne i versene 6 og 7 til altergangen gør det oplagt at bruge den under uddelingen af brød og vin, hvorfor jeg ikke ville tøve med at vælge den skærtorsdag, også selv om evangelieteksten til 2. tekstrække er fodtvætningen fra Johannes 13, 1-15. Som prisme i frelseshistorien lader den fortid og fremtid mødes i nadverens nutid. Det er en skam, at vi ikke kan synge den sammen ved Herrens bord i dag. Men så kan man jo synge den for sig selv og tænke over, at kirken trods alt ikke ”kun” er den, vore forfædre i Vejlby lod rejse i sten. Den er kun et gæstekammer mod ”huset med de høje sale”, som alene bygges af skaberhånd, dvs. af Helligånden. Således forstået kan vi godt være i kirke – uden at være der rent fysisk.

1 Tør end nogen ihukomme
hjertets søde morgendrøm,
mindes, trods al verdens domme,
Zion med en tårestrøm?
Mægter nogen end at stemme
harpen dybt til orgelklang?
Vover nogen end at nemme,
end at kvæde Zions sang?

2 Ja, så længe hjertet banker
kærligt i en kristens barm,
rinder mellem Himmel-tanker
over Zion tåren varm,
og så længe for Guds trone
høres seraf-harpens klang,
skal i Kristi kirke tone
over tårer Zions sang.

3 Samler eder tæt om bjerget,
alle Zions døtre små!
Har end fjenden sletten hærget,
Herrens bjerg han lod dog stå.
Blev end sten på sten ej levnet,
hjørnestenen lå dog fast,
er urokket og urevnet,
mod den alle våben brast.

4 Ja, på ham vi kaste sorgen,
som og synden for os bar;
højt om sylden og om borgen
synge vi med stemme klar,
og i Herrens vingers skygge,
i en gylden aftenstund,
under sang vi atter bygge
på den gamle klippegrund.

5 Ej skal Zions borg sig højne
denne gang med spir og tårn,
hyttelavt i verdens øjne
bygges skal imod tilforn,
så vi efter ham os føje,
som har sagt, han ville bo,
hvor sig stjerner for ham bøje,
og hvor bly kærminder gro.

6 Huset med de høje sale
tømres kun af skaberhånd,
må fra Himmelen neddale
som til støvet Herrens Ånd;
vi af bløde bøgestammer,
under nattergalesang,
bygge kun et gæstekammer
til en himmelsk altergang.

7 Verdens vise, jordens bolde
vel vor hytte vil forsmå,
men den største vil dog holde
nadver i den ringe vrå.
Tidlig han sig myg har krummet
barneglad i moderskød,
han, som lå i krybberummet,
bryde vil i hytten brød.

8 Thi skal herligheden vorde
større i vort lave hus
end i det med borgegårde,
som nu sunket er i grus;
hans er sølvet, hans er guldet,
mer end guld hans kærlighed,
den er Himmel-glans i muldet,
den skal vi forklares ved.

Sl 137,1-6; Hagg 2,1-9


Flere forslag
 

Claudio Monteverdi (1567-1643): Agnus Dei 
www.youtube.com/watch?v=gEISiC…

Johann Sebastian Bach (1685.1750): Agnus Dei 
www.youtube.com/watch?v=a1uT-9...

Johannes Brahms (1833-97): Agnus Dei 
www.youtube.com/watch?v=10fh64...

Samuel Barber (1919-81): Agnus Dei 
www.youtube.com/watch?v=fRL447...

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Vejlby Kirke har siden middelalderen været rammen om menighedens gudstjenesteliv‚ som det folder sig ud i forkyndelse‚ bekendelse og lovsang. Her taler vi jævnt om det høje – for menneskelivets skyld. Her værner vi om traditionen som den bedste ramme for evangeliets nyskabende magt.