04/06/2025 0 Kommentarer
Grundlovsfest med taler, sang og grillpølser
Grundlovsfest med taler, sang og grillpølser

OPDATERING: Vejrudsigten lover muligvis regn, så derfor rykkes arrangementet indendørs i sognegården. Af pladshensyn kan højskolen desværre ikke medvirke, men der vil stadig være hoppeark udenfor, varme pølser, popcornmaskine, sodavand, fællessang og en lille tale. Kom frisk!
Idrætshøjskolen Aarhus og Vejlby Kirke inviterer alle – børn, unge, elever, studerende, forældre, bedsteforældre – til grundlovsfest på plænen ved sognegården. Det bliver en eftermiddag fyldt med taler, sang og højt humør. Grundlovstalerne holdes af højskolens forstander Arne Grønbæk og af højskoleeleverne Elvira Kornum Rasmussen og Ernst Houborg. Det officielle program, som også byder på fællessang og indslag med Idrætshøjskolens store kor, begynder kl. 17.00. Der serveres grillpølser, øl og sodavand. Til børnene er der også hoppeark og popcornmaskine – og måske en sangleg eller to. Tag et tæppe med (eller en klapstol) og slå dig ned på græsplænen. Vi glæder os til at fejre dagen sammen.
Kommentarer