Referater fra menighedsrådsmøder
Læs seneste referat herunder
Menighedsrådsmøde i Vejlby Sognegård tirsdag den 24. september 2024
Til stede: Jette Andersen, Connie Hjortshøj, Ane Bonderup, Jytte Thorsted, Eva Ryberg, Henrik Klindt-Jensen, Tom Søndergaard, Carl-Otto Johansen, Johannes Raben-Beck, Niels Sander Wienke, Charlotte Rønhoff, Else-Marie Jepsen, Claus Borch, Tine Kau Andersen (ref.)
Afbud fra: Else Holt
Dagsorden med referat
1: Revisionsprotokollat
Revisionspåtegningen er taget til efterretning og godkendt og revisionsprotokollatet underskrives
2: Budget 2025
Menighedsrådet godkender det afleverede budget 2025, mærket ”Vejlby Sogns Menighedsråd,
CVR-nummer 36621915, budget 2025, bidrag budget afleveret den 19-09-2024 08:10
3:Indkøb af ny katafalk og kistereoler
Menighedsrådet vedtager at indkøbe en elektrisk katafalk og to kistereoler. Tilbud fra Spangkilde til samlet pris på 92.375 Kr. accepteres. Kirkegårdsleder står for bestilling.
4:Ansøgning om støtte til julearrangement i Folkehuset
Menighedsrådet vedtager at bevilge de 9000 Kr. som der ansøges om.
5:Forslag om ændring af ringeskik ved Vejlby Kirke
Forslag fra præsterne: Ved vielser kimes fremover når bruden kommer gående mod kirken.
Kimning dagen før højhelligdage til pinse og påske afskaffes fremover.
Vi undersøger muligheden for i fremtiden at lave automatiseret ringning og kimning.
Disse ændringer vedtages af menighedsrådet.
6:Henvendelse fra Aarhus Kommune vedrørende udvidelse af Vejlby Centervej
Jette og Eva orienterede. Planerne om udvidelse med en ekstra kørebane er for øjeblikket skrinlagt.
7:Information omkring indkøb af nyt køleanlæg til kapel
Køleanlæg i kapellet brød sammen. Forretningsudvalget har igangsat bestilling af nyt køleanlæg til 37.765 + moms. Der var ikke tid til at vente på godkendelse i menighedsrådet, da det er uundværligt at have et fungerende køleanlæg.
8:Nyt fra præsterne
Alle helgen: der er almindelig gudstjeneste klokken 10:00. Om eftermiddagen holdes to mindegudstjenester, hvor navnene på de døde oplæses. Der udsendes invitationer, så folk inviteres i passende antal til de to gudstjenester.
Charlotte informerede om sorggrupper: der er stor interesse, og der er i øjeblikket venteliste
9:Nyt fra kontaktpersonen
Ane informerede om ansættelse af to nye kirketjenere og fratrædelse af de to nuværende kirketjenere.
Der bliver et overlap på cirka en måned så de nye kirketjenerne kan sættes godt ind i tingene.
Ane orienterede i forhold til introduktion til Vejby Kirke for ansatte og menighedsrådsmedlemmer som hun og Charlotte er i gang med at udarbejde. Skrivelsen tages med på kommende medarbejdermøde.
10:Nyt fra udvalgene
Claus orienterede om babysalmesang. Der er venteliste men ikke så lang så der skal oprettes endnu et hold.
Tumlingesang starter 30. sep. i sognegården.
Høstfest og fernisering forløb fint.
Henrik fortalte om koncerten med orgel og violin for nyligt som var meget vellykket for både publikum og musikere, og om højskoleaftenen hvor Palestina og Israel-konflikten var tema.
Eva fortalte om udflugt med kirkegårdsudvalget. Fokus på skovkirkegårde, hvor især Linå Kirkegård og Sejs Kirkegård var meget inspirerende.
11:Nyt fra medarbejderne
12:Eventuelt
Eva: informerede om bioblitzen hvor der blev fundet 391 unikke arter, hvoraf flere var rødlistede lavarter, foruden insekter og andet småkravl.
Tak til Charlotte for hjælp til forplejning. Der blev lidt overskud på budgettet som overgår til afrapportering af projektet. Alexander fra gartnerholdet deltog i en stor del af arrangementet.
Alt i alt et godt arrangement.
Eva: Møde i det grønne udvalg om buketter som kan komposteres. Underviser fra Beder gartnerskole har inspireret til hvordan man kan arbejde med dette.
Eva: Der indhentes i øjeblikket tilbud på renovering af tagene på sognegård og gartnergård.
Claus: Kommunen har bevilget nogle penge til fælleshaven på plænen ved gymnasiet.
Niels: Præsterne har planer om at indrette præstekontoret så begge præster kan bruge det i det daglige.
Eventuelle overskudsmøbler kan afhændes, evt. til Kirkens Korshær.
Jette: Orienterede omkring stadionanlægget. Fra 29 sep. Arbejdes på belysningsanlægget. Det kan give noget tung trafik på hvidkildevej, hvilket dog ikke skulle give gener for os.
13: Næste menighedsrådsmøde
29. oktober
Referatet er godkendt af de tilstedeværende menighedsrådsmedlemmer