Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fejlmeddelelse
  • Bad connection to Backend, code: 503.
  • Bad connection to Backend, code: 503.
  • Bad connection to Backend, code: 503.
  • Bad connection to Backend, code: 503.

Alter

Kirkens altertavle er sammensat af sidefløjene fra en oprindelig middelaldertavle, der - efter at være undergået flere mere eller mindre heldige ændringer i århundredernes løb - blev fjernet i 1869. Som det ofte er tilfældet i sådanne fløje, fremstilles de tolv apostle. I den øverste række ses (1) Andreas med kors, (2) Apostel med bogrulle og stav, (3) Peter med nøgle, (4) Antageligt Paulus med sværd, (5) Jakob den yngre med valkestok, (6) Jakob den ældre med vandringsstav. I den nederste række ses (7) Thomas med vinkel, (8) Filip med korsstav, (9) Matthias med økse, (10) Apostel med opslået bog, (11) Johannes med kalk, (12) Simon med sav. I mangel af en egentlig altertavle med et centralt Kristusmotiv lod Vejlby menighedsråd i 1984 på alterbordet opstille en Kristusfigur, udført af Valdemar Foersom Hegndal (1916-2002), der i et for kunstneren karakteristisk formsprog på én gang skildrer den korsfæstede og den opstandne Kristus. De to alterstager er fremstillet af messingblik og er fra årene 1650-75. Stagerne er smykket med vindrueklaser, frugter og blade.